Arbejdsmarked
Stilheden sænker sig over villavejen med den røde murstensbygning for enden.
Men inde bag de røde mursten, helt inde i kernen, sker der noget. På Tureby-Alkestrup Vandværk mellem Køge og Faxe går pumperne i stå. Der kommer intet vand igennem dem. Pumperne bliver nulstillet, og få timer senere er problemet løst. Tror man.
Først er tanken, at der må være tale om en fejl. Men årsagen skal vise sig at være en prorussisk hackergruppe, der har fundet vej til det lille vandværks systemer og har lukket pumperne ned indefra. Under 24 timer senere slår de til igen. Denne gang øger de vandtrykket så kraftigt, at tre vandledninger sprænger, og flere hundrede husstande står uden vand i op til syv timer.
I de efterfølgende dage bliver Tureby-Alkestrup Vandværk Danmarks måske mest kendte vandværk. I dag har de fleste nok glemt det. Men det er vigtigt at huske, hvad der skete kort før jul i 2024.
Den russiske cybertrussel er ikke blevet mindre siden da, og med SVM-regeringens varsel om et dansk totalberedskab kort før valgudskrivelsen er det nu endelig på tide at udnytte det enorme potentiale, vi i Danmark har for at skabe et af Europas stærkeste beredskaber. Nøglen skal findes i noget af det, der blandt andet gjorde vandværket mellem Køge og Faxe sårbar i første omgang.
Russerne kommer – men ikke som vi engang frygtede
Vi har efterhånden hørt det et par gange: Risiko- og trusselsbilledet i Danmark er det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.
Helt så skarpt formulerer Rasmus Dahlberg det ikke. Han er ekspert i samfundssikkerhed og lektor ved Center for Samfundssikkerhed på Roskilde Universitet.
“Men”, siger han, “jeg er enig i den overordnede analyse af, at hvis trussels- og risikobilledet var en vejrudsigt, så skulle vi finde vintertøjet frem”.
Rasmus Dahlberg beskriver et krisescenarie, et worst case scenario, som han mener, det er værd at forberede sig på.
"Det værst tænkelige scenarie, som er meningsfuldt at ruste Danmark til, er et koordineret, omfattende hybridangreb, der rammer både kinetisk, digitalt og kognitivt på mange områder samtidig,” siger Rasmus Dahlberg.
Han fortsætter:
“Én sektor kan være udsat for cyberangreb, en anden for desinformation og en tredje for fysisk sabotage. Men hvis ikke koordinationen og situationsbilledet er stærkt nok på tværs af de sektorer, så misser vi det samlede billede.”
“Én sektor kan være udsat for cyberangreb, en anden for desinformation og en tredje for fysisk sabotage. Men hvis ikke koordinationen og situationsbilledet er stærkt nok på tværs af de sektorer, så misser vi det samlede billede.”
Rasmus Dahlberg.
Beredskabet virker på trods af systemet
Januar 2024. En snestorm har fået sit tag om Danmark.
På motorvejen E45 strækker røde baglygter sig, så langt øjet rækker. Snestormen har gjort det umuligt for tusindvis af bilister at køre nogen steder. Nogle må holde i kø i op til 19 timer uden adgang til mad og drikke.
Det blev et billede på, hvorfor vi havde brug for at tale om tværgående krisesituationer i Danmark. For hvordan skulle myndighederne håndtere situationen?
Fra FDM – bilisternes interesseorganisation – lød kritikken, at myndighederne ikke klarede deres opgave tilstrækkeligt. Østjyllands politi, beredskabet og Vejdirektoratet var alle inde over håndteringen, men de traf helt forkerte beslutninger, mente Torben Lund Kudsk, politisk chef hos FDM.
Det var tilsyneladende svært at se, hvad planen egentlig var for at hjælpe de mange stillestående bilister.
Den flere kilometer lange kø på motorvejen blev også fremhævet, da regeringen i august samme år præsenterede det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab. Det var en situation, som man var nødt til at lære af, lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Rasmus Dahlberg understreger, at vi i Danmark faktisk har et rigtig godt beredskab. Det er billigt, men det er professionelt.
”Vores beredskab virker i dag, men det er mere på trods af systemet, end det er på grund af systemet,” gentager han flere gange.
Problemet er, at de bagvedliggende strukturer har fået lov til at falde fra hinanden. I årtier har man ikke tænkt beredskabet ind, når der er truffet politiske beslutninger på Slotsholmen, hvilket har fragmenteret beredskabsansvaret.
Der ligger nu et koncept for et dansk totalberedskab, der kan gøre op med denne fragmentering. Men hvis vi for alvor skal udnytte potentialet for et robust totalberedskab, skal der mere til, mener Rasmus Dahlberg. Vi skal vide meget mere om, hvordan vi reelt skal agere i en krisesituation.
Mangel på strategisk tænkning
Ifølge Rasmus Dahlberg kan dronerne, der angiveligt hang over Københavns Lufthavn i september 2025, ses som et forvarsel på, hvad vi kan forvente os i fremtiden: En krisesituation, hvor myndighederne har svært ved at finde ud af, hvad der i virkeligheden er op og ned.
Fraværet af et digitalt, nationalt situationsoverblik til beredskabet har gjort, at vi i dag bliver mødt af hybride trusler og risici fra det digitale domæne, uden at vi er rustet til at stå imod dem. Det kunne man blandt andet læse i en rapport skrevet af et ekspertpanel for beredskabsområdet.
Rasmus Dahlberg har været med til at skrive rapporten, og et nationalt situationsoverblik er bare en af ti anbefalinger fra ekspertpanelet.
SVM-regeringen har lagt op til at bruge 1,2 milliarder på en akutpakke til beredskabet. Men uden en reel beredskabsstrategi har hverken politikerne eller beredskabet nogen ide om, hvad et dansk totalberedskab reelt skal kunne.
Der mangler vision og strategisk tænkning. Der mangler en resiliensstrategi for det her land, der siger, hvor sikker vi ønsker, Danmark skal være.
Rasmus Dahlberg
“Der mangler vision og strategisk tænkning. Der mangler en resiliensstrategi for det her land, der siger, hvor sikker vi ønsker, Danmark skal være”.
Uden en gennemtænkt plan med finansiering, der går langt ud over bare en akutpakke, arbejder et totalberedskab kun fra krisesituation til krisesituation uden at vide, hvad det reelt skal være i stand til.
En beredskabsstrategi kan beskrive, hvilket beredskabsniveau vi skal kunne levere i Danmark. Hvor længe skal man kunne opretholde fuld drift på danske plejehjem? Hvor mange cyberangreb skal vi kunne håndtere i døgnet?
"Det er i høj grad manglen på samlet strategi, der forvirrer," siger Rasmus Dahlberg. Og uden den nødvendige viden, bliver det umådeligt svært at opbygge og udnytte totalberedskabets potentiale.
Et potentiale, der blandt andet ligger i digitalisering, hvor vi har mulighed for at vende vores sårbarheder til styrker.
Danmark er et af de mest gennemdigitaliserede lande i verden. Det har gjort os særligt sårbare for cybertrusler, som vi så det med den prorussiske hackergruppe og Tureby-Alkestrup Vandværk.
Styrken ligger i, at når et vandværk eksempelvis bliver angrebet digitalt, har det samtidig noget data, som potentielt kunne fødes direkte ind i et nationalt overvågningssystem til fordel for hele vandsektoren.
“Det er forudsætningen for, at vi øjeblikkeligt kan opdage afvigelsen fra normaliteten,” siger Rasmus Dahlberg.
Derefter bliver det muligt hurtigere at handle og afbøde konsekvenserne af et cyberangreb, så danske borgere ikke skal stå uden vand i syv timer, men måske kun i to.
Derfor bliver totalberedskabet en succes
Et totalberedskab med en tilhørende beredskabsstrategi vil være en omkalfatrende øvelse, der vil sætte store krav til både myndigheder, civilsamfundet og de enkelte beredskaber.
Men der er flere ting, der ifølge Rasmus Dahlberg peger på, at vi kan lykkes med sådan en øvelse.
Først og fremmest sammenligner han konceptet for totalberedskabet med den grønne trepart, der blev indgået i sommeren 2024.
“Med den grønne trepart er det faktisk lykkes at sætte nogle parter sammen, som ellers har stået i hvert sit hjørne af en boksering. Og uden jeg er ekspert på grøn trepart, så har jeg indtryk af, at det faktisk fungerer meget godt,” siger Rasmus Dahlberg.
Med totalberedskabet vil sektorer, der har været vant til at være opdelt, skulle arbejde mere sammen på tværs. Og det kan skabe gnidninger, hvis en sektor for eksempel siger, at man skal kunne klare sig tre dage uden strøm. For siger man dermed, at energisektoren ikke lever op til sit ansvar?
“Totalberedskabskonceptet er lidt en grøn trepart for beredskabsområdet. Det er nu defineret, hvem der sidder med om bordet. Næste skridt må være, at regeringen siger, hvor sikkert her skal være. Så må parterne finde ud af, hvem der har hvilket ansvar og roller inden for de mål”.
På den måde undgår man blandt andet at sende regninger frem og tilbage mellem stat og kommuner, lyder konklusionen.
Derudover fremhæver Rasmus Dahlberg igen, at de enkelte beredskaber i dag er stærke og dygtige til deres arbejde. De er sådan set allerede klar til at indgå i et totalberedskab. Og sætter man det sammen med samfundets generelt store tillid til myndighederne og landets stærke økonomi, er det efterhånden kun viljen, der mangler.
Som samfund har vi allerede bevist, at vi kan mobilisere os under kritiske situationer. Tag bare coronanedlukningerne.
“Pandemien var den store generalprøve, hvor vi fik afprøvet vores evner til at krisestyre på tværs af sektorer i vores samfund. Det klarede vi jo faktisk rigtig godt i Danmark. Myndighederne var hurtige til at omstille sig og arbejde sammen, men der manglede måske nogle mekanismer til at styre krisen,” siger Rasmus Dahlberg.
Fundamentet er lagt
I Norge og Sverige er de markant længere i helhedstankegangen, end vi er herhjemme, mener Rasmus Dahlberg. Her har man nemlig stadig fungerende totalforsvar.
Men vi er i Danmark kommet langt på kort tid. Og vi er står i dag et langt bedre sted, end vi gjorde for bare to år siden.
“Bare det, at vi kan have en samtale om beredskabet, at vi har en minister, der præsenterer konceptet for et totalberedskab, viser, at vi har rykket os,” siger Rasmus Dahlberg og tilføjer:
“Regeringen var afsender på totalberedskabet, det var ikke et enkelt ministerium. Det er også en forudsætning for, at vi faktisk har en mulighed for at lave Europas stærkeste totalberedskab, selv om den regering nu er afgået.”
Beredskabskonceptet har potentialet til at skubbe Danmark videre til næste niveau, fortsætter han. Næste skridt kunne – sammen med en national beredskabsstrategi – være et totalberedskabsforlig. Eller en totalberedskabslov. På den måde kan man sikre rammerne om totalberedskabet mange år frem, ligesom man har gjort det med forsvaret.
“Det vigtigste er, at vi ikke sætter tempoet ned. For de hybride trusler venter hverken på strategier, love eller forlig.”
Det vigtigste er, at vi ikke sætter tempoet ned. For de hybride trusler venter hverken på strategier, love eller forlig.
Rasmus Dahlberg.
